Lær, hvordan du med blide teknikker kan hjælpe din baby, hvis de er urolige eller har svært ved at sove.
Susan Lindhøj er zoneterapeut og har specialiseret sig i behandling af babyer og små børn. Hun viser dig enkle greb i babymassage og zoneterapi, som du selv kan bruge derhjemme. Metoderne kan støtte fordøjelsen og give mere ro.
Arrangementet er en del af vores barselscafé, hvor vi mødes tre gange i løbet af efteråret. Barselscaféen er for dig, der er på barsel og gerne vil mødes med andre forældre og børn til en hyggelig formiddag.