Infomedia → Retriever

Læs artikler fra danske dagblade, ugeaviser, lokalblade og tidsskrifter, mm.

Infomedia og Retriever er fusioneret, og det betyder, at vores adgang til mediearkivet er flyttet til Retriever.

Hvad betyder ændringen?

  • Retriever indeholder samme kilder og artikler, som vi kender fra Infomedia.
  • Retrievers platform har et andet design, og et lidt andet søgesprog end vi kender det fra Infomedia.

På Retriever kan du søge og læse artikler fra landsdækkene aviser, regionale dagblade, lokale ugeaviser, fagblade og meget mere. Læg mærke til at der også er adgang til artikler fra udvalgte magasiner som Illustreret Videnskab og Bådmagasin.
Du kan bl.a. finde artikler fra Berlingske Tidende, BT, Computerworld, Ekstra-Bladet, Erhvervsbladet, Information, Jyllands-Posten, Jydske Vestkysten, Politiken, Ritzau og Weekendavisen.

Du kan få adgang til artiklerne (kun tekst) fra Retriever via søgning på bibliotekets hjemmeside eller bibliotek.dk. Fra bibliotekets bruger-pc'er er der direkte adgang til søgning og læsning af artikler på Retrievers hjemmeside, hvor du også kan læse artiklerne med billeder.

Bemærk: Artikler fra Politiken og Jyllands-Posten kan du godt søge frem på vores hjemmeside, men de kan kun læses, hvis du søger dem frem i Retriever fra bibliotekets bruger-pc'er.